Claas vil selv køre græs fra

Med Cargos 700 får Claas sine første reelle frakørselsvogne til grovfoder.

Claas har de seneste år tilbudt to serier af opsamlervogne i form af Cargos 8000 og den større Cargos 9000. Sidstnævnte blev lanceret i 2009 og er i år kommet i nye udgaver, mens Cargos 8000 så dagens lys sidste år.

Nogen reel frakørselsvogn har Claas derimod ikke haft - før nu. 

Med Cargos 700 lancerer Claas tre vogn-modeller, der spænder fra 36,5 til 51 kubikmeter. Design og konstruktion er taget fra Claas’ andre Cargos-serier og selve laddet har samme koniske form hen mod bagenden, således at materialet ikke kiler sig fast under aflæsning. Ligeledes er forenden tiltet 30 grader fremad for at øge volumen.

Vognene er udstyret med bundkæder, og det er muligt at få vognene leveret med et to-trins gear til bundkæderne - dog som ekstraudstyr. 

Afhængig af model fås Cargos 700 som to- eller tre-akslede udgaver, og vognene kan udstyres med to valser bagerst for en mere ensartet aflæsning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.