Dækket ind til både mark og vej

Dækproducenten Alliance har lanceret et nyt multidæk til læssemaskiner med egenskaber til både mudder og beton.

Dækproducenten Alliance har lanceret et nyt multidæk beregnet til læssemaskiner og brug på både mudder og fast underlag.

»Det kan ofte være lidt af et dilemma at vælge det rigtige dæk til læssemaskinen. Et traktordæk skal nok stå fast i marken, men det vil slides ekstra hurtigt og heller ikke give så behagelig kørsel på fast underlag. Det vil et almindeligt dæk, men det er til gengæld ikke godt i en mudret mark, hvor man let kan køre fast«, siger salgschef i landbrugsafdelingen hos Nordisk Dæk Import Jakob Scheel i en pressemeddelelse.

Det nye dæk fra Alliance kaldet 585 skal angiveligt løse dette problem, og det sker ved hjælp af et særligt dækmønster, der kombinerer principper fra et traktordæk og et almindeligt dæk til læssemaskiner. Et dækmønster der ifølge salgschefen sikrer, at dækket både kan få fat på en mudret mark og samtidig køre på fast underlag uden at slides hurtigt.

Det såkaldte multiuse dæk lander i et marked, der ifølge salgschefen er domineret af et dyrere mærke, som i mange år har siddet relativt alene på dette marked.

»Alliance 585 er det første billigere alternativ. Det er bygget på en stålbæltekonstruktion med forstærkede dæksider. Desuden er der brugt specielle compounds, som ofte er forbeholdt dyrere mærker«, siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.