Dal-Bo i fransk offensiv

Den danske redskabsproducent Dal-Bo opdyrker nyt land på den franske messe.

LandbrugsAvisen, Frankrig.

De danske producenter gør netop nu en god figur på den franske landbrugsmesse, Sima i Paris. Og de er ikke taget den lange vej for sjov.

»Frankrig er helt øverst på vores liste over lande, hvor vi skal gøre endnu mere. Vi har selvfølgelig altid været med her på Sima, men vi skal gøre meget mere ved det, for på sigt regner vi med, at Frankrig bliver et af vores største markeder«, siger salgschef hos Dal-Bo, Torben Pedersen, der som sådan ikke viste nye maskiner, som danskerne ikke allerede har set på Agromek eller Agritechnica.

»Når Frankrig er så vigtigt for os, skyldes det jo, at landet har nogenlunde lige så mange hektar landbrugsjord som England og Tyskland tilsammen«, siger Torben Pedersen, der tilføjer, at han i løbet af dagene på Sima også får besøg på Dal-Bo standen af både central- og østeuropæiske interesserede forhandlere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.