Dalbo tager tur nr. 47 til Agromek

En af de mest faste udstillere på Agromek er tromlegiganten Dalbo.

I størstedelen af Dalbos levetid har tromle- og redskabsproducenten været udstillere på Agromek.

Virksomheden oplyser i en pressemeddelelse, at det er 47. gang i år, at man kører maskiner til Herning og messen.

Samtidig bliver der jubilæumsstemning hos Dalbo, da man vil varme op til virksomhedens 75 års jubilæum til næste år – og i den anledning har Dalbo også givet sit logo en jubilæumsmakeover.    

Her bliver det i øvrigt med nye ejere, da virksomheden for nylig blev opkøbt af italienske Persefone S.r.l. som har det italienske investeringsselskabet Alcedo SGR S.p.A som ejere. Investeringsselskabet udvikler og sætter penge i selskaber i en lang række brancher, og har udover Dalbo også investeret i en producent af landbrugsmaskiner i Italien.

Emneord agromek

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.