Dan-Corn intensiverer indsatsen i Tyskland

Dan-Corn A/S har valgt at fokusere mere på det tyske marked igennem deres datterselskab.

Dan-Corn A/S opruster nu på det tyske marked og intensiverer indsatsen og salgsarbejdet med udgangspunkt i virksomhedens datterselskab i Tyskland.

Virksomheden har netop ansat Sören Steno som leder af Dan-Corn GmbH i Vechta syd for Bremen. Datterselskabet har eksisteret i en årrække og bliver nu fast bemandet.

Dan-Corn er leverandør af udstyr til tørring, håndtering og opbevaring af korn og frø. Produkterne sælges gennem egen salgsorganisation og på eksportmarkederne fortrinsvis gennem forhandlere. Virksomheden har således en række forhandlere i Tyskland, og der lægges nu op til en intensivering på det tyske marked.

"Vi har et stort forhandlernet i Tyskland, og vi får nu en lokal afdelingsleder, som kan betjene vores forhandlere, så de bliver i stand til at yde en optimal indsats. Det er vores vurdering, at det lokale kendskab i markederne er afgørende" siger direktør i Dan-Corn A/S Jens Munk.

Sören Steno ser frem til udfordringerne og samarbejdet med forhandlerne i Tyskland:

"Jeg har arbejdet i Tyskland gennem mange år, bl.a. inden for fodringsindustrien. Jeg føler mig godt rustet til opgaven omkring salg af udstyr til kornhåndtering," udtaler han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.