Dancorn præsenterer gigantisk tørresilo

DANCORN præsenterer gigantisk tørresilo, der ikke hidtil er set på markedet, som nyhed på Agromek.

DANCORN præsenterer gigantisk tørresilo, der ikke hidtil er set på markedet, som nyhed på Agromek
Virksomheden DANCORN ser frem til at præsentere verdens største silo med omrørersnegle på Agromek i Herning fra den 25.-28. november.

Den er produceret af det amerikanske firma, Sukup, og DANCORN har eneforhandling i Europa på den store og helt unikke 60 fods silo, som ikke hidtil er set på markedet. Hedensted-virksomheden præsenterer nyheden på Agromek som optakt til sit 60-års jubilæum i 2015.

"Siloen leveres med op til fem omrøresnegle, der sikrer en god opblanding af det tørrede korn samt en ensartet kvalitet af den høstede afgrøde," siger DANCORN.

25 procent vandindhold

Indholdet ved tørring er 1.675 tons i siloen, som er 60 fod i diameter svarende til 18,24 meter. Højden er 14,5 meter.

"Denne type omrører silo kan håndtere vådt korn under særlige forhold med op til 25 procent vandindhold, men dette kræver naturligvis, at man følger DANCORN forskrifter for fyldning af silo."

Siloen er monteret med Sukup’s nyudviklede fejesnegl, som er med påmonteret gearudveksling, således at diameteren på fejehjulet er større og sikrer at fejesneglen roterer langsommere - men også at den kan flytte den store mængde korn ved sluttømning af siloen.

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

Ved tømning af silo kan man vælge, om der skal læsses direkte i lastbiler eller tømmes ud i et transportsystem direkte til foderblandeanlægget.

Bygget efter europæiske normer

Siloen opfylder Eurocodes, som siden 2009 har været det eneste lovlige projekteringsgrundlag i Danmark ifølge Bygningsreglementet. Alle byggemyndigheder, byggevareproducenter og bygherrer skal derfor benytte dette fælles grundlag. Hertil kommer de nationale regler, som kan være forskellige fra land til land og udformet efter lokale forhold.

Dancorn leverer en komplet styretavle eller en PLC løsning med denne silotype, efter kundens ønske.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.