Danish Agro og FLIEGL i nyt samarbejde

Danish Agro sælger fremover FLIEGL Agrartechnik eksklusivt i de seks maskinforretninger, Danish Agro er medejer af i Danmark.

Danish Agro har netop indgået aftale med FLIEGL Agrartechnik om eksklusivt salg af maskinproducentens produkter i de seks maskinforretninger, som Danish Agro er medejer af i Danmark.

Det skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.

FLIEGL Agrartechnik er Europas største producent af transportløsninger til landbruget samt en stor udbyder af diverse redskaber til frontlæssere.

Salgschef hos FLIEGL Agrartechnik, Mikkel Gasbjerg, udtaler:

"Vi er stolte over aftalen med nævnte maskinforretninger, og vi styrker vores forhandlernetværk i Danmark for fremtiden. Med disse forhandlere er vores forhandlerstruktur nu klar og tydelig. Vi har lavet aftaler med en række maskinforretninger, som er store og veldrevne, og som i sin helhed klart styrker FLIEGLs distribution i hele Danmark".

CEO for Danish Agros maskindivision, Jens Skifter, er glad for aftalen:

"Dette er en positiv aftale, og vi er glade for at kunne byde FLIEGL velkommen i flere forretninger. Produkterne fra FLIEGL er af høj kvalitet, og de har et stort program, hvoraf en del udstilles på AGROMEK i Herning om få uger. Også i andre lande har Danish Agro et godt samarbejde med tyske FLIEGL, så dette er absolut en god udvikling".

Samarbejdet betyder, at FLIEGLs produkter for fremtiden vil blive forhandlet via følgende seks maskinforretninger i Danmark:

- Almas Agro A/S
- Vinderup Maskinforretning A/S
- Traktor & Høstspecialisten A/S
- A.P. Jørgensen A/S
- Ringe Maskinforretning A/S
- Røstofte Maskiner A/S
- A.P. Jørgensen, Ringe Maskinforretning og Røstofte Maskiner har ikke tidligere forhandlet FLIEGL. I forvejen har FLIEGL i en årrække arbejdet sammen med Almas Maskinforretning, Vinderup Maskinforretning og Traktor & Høstspecialisten.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.