Danmarksmesteren i maskinforretning i ny omsætningsrekord

Der er gode udvikler på både top- og bundlinje hos maskinforretningen, der blev kaldt danmarksmester i maskinhandel, da Semler Gruppe købte sig i selskabet.

Herborg Maskinforretningen fortsætter rækken er imponerende resultater som maskinhandler.

Omsætningen blev løftet til nyt rekordniveau og res. før skat fulgte samtidig med op til nyt topniveau i selskabets historie med 29 mio. kr.  mod knap 24 mio. kr. året før.

En tilfreds direktør Keld Andersen peger på hårdt arbejde og medvind hele vejen rundt i forretningerne.

”Det er hele vejen rundt fra traktorer og maskiner, turf-området, butik, service og på alle parametre, der går jævnt frem. Og så ser vi faktisk også samme udvikling i alle tre afdelinger. Vores medarbejdere har haft travlt, og jeg skal give dem stor ros”, siger Keld Andersen.

For et par år siden købte Semler Gruppen sig ind i Herborg Maskinforretning med en ejerandel på 51 pct., mens Keld Andersen og flere kollegaer stadig har en ejerandel af forretningen.

Ved købet udtrykte Semler, at det var danmarksmesteren i maskinhandel, som man havde opkøbt. Og med afkastningsgrader over 15 pct. de sidste fire år i træk – og helt aktuelt på 22 pct. er det svært at finde sammenlignelige maskinforretninger med lignende nøgletal.

I år stiger omsætningen til 364 mio. kr. med et tilhørende driftsresultat, der ligger tæt på 30 mio. kr. i en branche, hvor marginalerne i handlerne ofte er små, og usikkerhederne ved brugtmarkedspriser er usikre.

Corona-opbremsninger på John Deere-fabrikker

Herborg melder traditionelt ikke bombastisk ud om indeværende år. I det nye årsregnskab meldes om forventninger om et overskud på mellem 14 og 18 mio. kr.

Ifølge Keld Andersen er man egentlig kommet godt for land igen i år, men corona sætter lige nu tvivl om, hvor hurtigt de ønskede maskiner kan leveres senere på året.

”Det er lidt svært at forudsige tingene lige nu. Jeg har traktorer, som er slutsolgt i uge 7, men som lige nu ikke kan få en produktionsplads. Det drejer sig om helt kundespecifikke maskiner, men John Deere kører på nedsat kraft på grund af corona”, fortæller Keld Andersen og understreger, at man har andre traktorer på lager.

Problemet drejer sig om den tyske produktion, hvor populære modeller i 6R og M-serierne bliver produceret. Til gengæld kan de større amerikaner-modeller godt bestilles hjem med normale leveringstider.

Hvor hurtigt tingene normaliserer sig, kan han ikke spå om.

”Selvfølgelig kan vi sælge traktorer, men det giver problemer, og det gør det svært at se ind i sidste kvartal”.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.