
Det kan virke som en lidt fjern nyhed, at Yokohama er færdig før tid med at bygge en ny dækfabrik i Indien.
Men ifølge NDI kommer det til at betyde bedre leveringsevne på en række dæk til det danske marked.
- Vi forventer, at vi vil blive styrket i forhold til vores leveringsevne på de efterhånden mange typer af VF-dæk, som Alliance tilbyder. Derudover forventer vi også en yderligere styrket leveringsevne på Agri Star II, som med sin kombination af en meget konkurrencedygtig pris og en kvalitet og slidstyrke, der efter nogle sæsoners brug har vist sig at være rigtig fornuftig, også er blevet en favorit blandt vores kunder, lyder det fra salgschef i NDI Groups landbrugsafdeling, Jakob Scheel Nannberg i en pressemeddelelse.
Yokohama er blandt kendt for dækmærkerne Alliance, Galaxy og Primex. Koncernen beskæftiger i dag cirka 27.000 medarbejdere på globalt plan, men det kan snart blive flere eftersom man er i proces med at opkøbe svenske Trelleborg Wheel Systems.
Relaterede artikler
Kommentarer