Dansk maskinproducent får kæmpesprøjte med i populært spil
Computerspillet Farming Simulator kommer til november i en ny udgave, hvor Hardi har den store Rubicon-sprøjte med.

Der bliver med et stort udvalg af landbrugets største maskiner, når producenten Giant Software slipper den nyeste version af computerspillet Farming Simulator 20. november.

Spillet, som har et million-publikum verden rundt blandt traktorfans, får også et dansk islæt. Hardi med hovedsæde i Nr. Alslev har nemlig sin kæmpe selvkørende sprøjte Rubicon flot repræsenteret i spillet.

Sprøjten er dog ikke dansk-produceret, da Rubicon blev produceret i Frankrig. 

Større bliver det ikke - Hardi sætter stort fodaftryk i HannoverMaskiner Tirsdag 14. november 2017 · 11:10

Hardi Rubicon 9000 rummer 9.000 liter i tanken. Bommen, der er anbragt fortil på sprøjten, kan være op til 48 meter, og motoren er en Cummins med 386 hestekræfter. Rubicon, der er den hidtil største selvkørende sprøjte på markedet, har en arbejdshastighed på op til 35 km/t.

Som det fremgår af en trailer på YouTube er spillet også spækket med maskiner som Fendt’s 1000-serie traktor med bælter, Bednar-redskaber, Case IH Quadtrac-traktor, Valtra og John Deere-modeller, Väderstad såmaskiner, Agcos nye Ideal-mejetærsker, Krones Big M-finsnitter og sikkert en hel række andre højprofilerede maskiner, som vi ikke er blevet præsenteret for endnu.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.