Dansk producent klar med sektionsløft til ploven

Går efter Agromek Award med nyt system til pløjningen.

Med et nyt mekanisk system fra Agrointelli, der hæver og sænker plovens furesektioner, er den danske producent nu sidste offentliggjorte kandidat til at modtage Agromek Award, der afsløres i morgen på førstedagen af årets Agromek.

Agrointellis system kan eftermonteres på ploven, oplyser producenten i en pressemeddelelse.

Systemet, der hedder IPS Headland, styres af el-hydraulik, traktorens RTK-GPS og systemets kontrolenhed.

Optimismen er stor før lanceringen.  

”Den aktive sektionsstyring giver en jævn overflade og en ensartet nedpløjning af både afgrøderester og ukrudtsfrø. Dette resulterer i en forbedret ukrudtsbekæmpelse, et pænere pløjeresultat og dermed et godt udgangspunkt for det nye såbed”, siger Henrik Lynge Jacobsen, salgsdirektør i AgroIntelli, der fortsætter:

”De konventionelle landmænd vil kunne reducere sprøjtningen, og økologerne vil næsten kunne blive et stort ukrudtsbed kvit”, siger han.

Ifølge Agrointellis – egne - testresultater kan overlap på forageren potentielt reduceres med op til 80 procent for en fem-furet plov, mens fordelene stiger med plovstørrelsen.  

Købes som eftermonteret kit

I første omgang præsenteres det nye system som et kit til eftermontering på ploven. Potentielt ser Agrointelli også muligheder for at få solgt systemet til nogle af de større plovproducenter.

Emneord agromek

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.