Dansk system skal redde traktoren fra at gå i brand sammen med presseren

Problem med brande som breder sig fra halmpresser til traktor, har fået en løsning med nyt frakoblingssystem.

Det kan både gå galt for traktor og traktorfører, når en brand bredder sig halmpresseren og videre til traktoren, som ikke kan nå at frakoble det brændende redskab.

Det problem har den lille danske maskinproducent Siwi sat sig for at forhindre med et nyt frakoblingssystem, der netop er præmieret med tre stjerner forud for Agromek.

Med det nye frakoblingssystem kan traktorføreren med et tryk på en knap i kontrolpanelet i førerhuset frakoble halmpresseren via systemet, Siwi FireSafe.

Alt bliver frakoblet herunder pto-forbindelsen, hydraulikslanger, luftslanger og elektroniske kabler. Dermed kan traktorføreren komme hurtigt væk fra branden og bringe sig selv og traktoren i sikkerhed.

Agromeks nyhedsudvalg peger på, at foruden at sikre traktorføreren vil nødfrakoblingen markant øge sandsynligheden for at redde traktoren ved de brande i halmpressere, som opstår i høstsæsonen. Det er vigtigt for landmanden eller maskinstationen, der ikke nødvendigvis kan skaffe en ny traktor i højsæsonen og at værdien af traktoren bevares. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.