Danske kartoffelavlere investerer på Agritechnica

Grimme Skandinavien i Rødkærsbro har solgt tre store maskiner i forbindelse med Agritechnica i Hannover.

Midt i glæden over, at Grimme har opnået en sølvmedalje for producentens SmartView kamerateknologi, er der også mere konkret glæde hos Grimme Skandinavien i Rødkærsbro, som også er til stede på Grimme standen i disse dage.

Glæden udløses af, at Grimme Skandinavien i forbindelse med udstillingen har solgt ikke mindre end tre nye maskiner til danske kartoffelavlere. Den ene, en stor selvkørende Ventor, blev solgt op til Agritechnica, mens to andre danske avlere netop på selve messen købte to bugserede optagere, henholdsvis en Grimme EVO 290 og en SE 260.

»Vi er overraskede over, at der er så meget aktivitet hernede blandt danske besøgende, for lige nu kæmper mange derhjemme med at bjærge de sidste kartofler. Vores otte servicevogne derhjemme har stadig travlt og rykker ud hver morgen«, siger Per Rasmussen.

»Jeg frygtede nok lidt, at der ikke kom så mange danske deltagere herned. Og det er usædvanligt at vi sælger så meget hernede, selv om november og december er vores store salgsmåneder«, siger Per Rasmussen.

Emneord Agritechnica

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.