To danske virksomheder danner par om autonom kørsel

Thorsen-Teknik og FMR Maskiner er gået sammen og har dannet AllAgBots Nordic, der skal være førende leverandør af autonome løsninger i Norden.

To velkendte danske virksomheder, Thorsen-Teknik og FMR Maskiner er gået sammen i et partnerskab og har etableret  virksomheden AllAgBots Nordic.

"AllAgBots Nordic vil være den førende uafhængige leverandør af autonome løsninger i Norden for
robotteknologi til landbruget og skovbrug,” siger Torben Thorsen ejer af Thorsen Teknik.

Hovedfokus i det nye partnerskab skal være, at levere netop den løsning der passer hos den aktuelle bedrift. En slags alt-i-en robotløsning til alle kunder i landbruget i både Danmark, Norge og Sverige, oplyser parterne i en pressemeddelelse.

”AllAgBots Nordic passer perfekt ind i vores strategi med at være leverandør til landbruget med præcis den
løsning som hver enkelt kunde efterspørger. I tæt samarbejde med Thorsen-Teknik vil vi sammen løfte opgaver med at introducere og undervise kunder i autonome enheder,” siger Henrik Rasmussen og Anders Højte, ejere af FMR.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.