De første glimt af nye Fendt traktorer

Fendt varsler nyheder til efteråret. Tre nye serier kan være på vej.

Fendt afslører i en ny video, at den tyske koncern er på vej med nye traktorer fra fabrikken i Marktoberdorf. I vanlig stil overlader Fendt meget til fantasien i den korte video, men sikkert og vist er det, at tre nye serier er på vej. 

Et godt bud herfra er, at den mindste af serierne er afløseren til den nuværende Fendt 200-serie, og såvel 500- 800-serien har efterhånden også en del år på bagen i sit nuværende design. Derfor er de to serier et godt bud på opdateringerne. 

Videoen afslører som nævnt ikke meget. Men dog, at forenden følger et nyt design, der er i stil med linjerne på de større 900- og 1000-serier. Mon ikke Fendt viser mere af de nye traktorer i den kommende tid. Følg med her på landbrugsavisen.dk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.