De fleste Duster-købere bor på landet

Dacia Duster har netop rundet to millioner producerede eksemplarer. Den kom på markedet i 2010, og har haft stor succes som en ”no bullshit” SUV, ikke mindst for folk på landet.

Mens SUV-markedet generelt er præget af dyre og avancerede modeller, har Dacia Duster fra dag ét været tænkt og produceret anderledes. Med et simpelt 4x4 system, der er billigt og pålideligt, samt et design, der signalerer robusthed, har den tiltrukket købere i både by og på landet, ikke mindst det sidste.

Herhjemme introducerede man Dacia Duster i 2014. Siden dengang er der solgt næsten 8.000 eksemplarer herhjemme. Hvem der køber bilerne herhjemme er der ikke det store overblik over – men det har man styr på i udlandet. 

I Storbritannien er der således flere kvindelige købere end mænd, mens de tyrkiske købere er de yngste med en gennemsnitsalder på 42 år. Duster kunderne i blandt andet Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien er glade for outdoor aktiviteter. I de lande er det i øvrigt også bemærkselsesværdigt, at 44 procent bor på landet, mens kun 11 procent findes i byer. 
Kigger man på, hvorfor kunderne køber Duster siger 56 procent, at det er på grund af prisen, mens 20 procent køber på grund af bilens design.

I Rumænien er Duster blevet en national stolthed. Politiet kører Duster, militæret kører Duster, og der findes endda Duster ambulancer på larvefødder, så de kan komme fremt overalt. Duster produceres i dag  - som tilbage i 2010 - på Mioveni fabrikken i Rumænien.

En ny generation forventes at blive lanceret i 2024. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.