
I et interview med svenske ATL siger Väderstads nuværende chef for det nordiske marked og medejer af fabrikken, Christer Stark, at mekanisk ukrudtsbekæmpelse er et område, som Väderstad kigger på at gå ind i.
– Hele den mekaniske ukrudtsside findes vi ikke på i dag, og det snakker vi meget om, at vi savner i vores sortiment, fremgår det af et interview i forbindelse med Väderstads 60 års fødselsdag som maskinfabrikant. En udvikling der i øvrigt startede hjemme på værkstedet hos Christer Starks egen far.
Øverste ansvarlige for Väderstads salg, Mattias Hovnert, bekræfter ikke, at Väderstad er på vej med produkter i den retning. Omvendt afviser han heller ikke tankerne.
- Vi arbejder på mange ideer, siger han med et smil til LandbrugsAvisen.
- Med (de her maskiner) rækkesåningen (som Väderstad er store på i dag red.) ville vi kunne få hele konceptet, og vi ser, at det bliver brugt mere og mere, siger han.
Relaterede artikler
Kommentarer