De kom helt fra Spanien til Samsons julemarked

1.100 gæster spiste en masse pølser og muligvis en masse handler i horisonten for Samson Agrolize.

Folkene hos Samsons maskinforretning Samson Agrolize havde travlt, da de i går havde julemarked i Viborg.

”Der kom 1.100 gæster fra nær og fjern og endda nogen fra Spanien”, beretter økonomichef Mette Toft Pedersen.

Hvad julemarkedet førte til i handler for Samson Agrolize, er de endnu spændt på.

”Der var mange interesserede, men det er for tidligt at gøre op, hvad det konkret har ført med sig”, siger hun.

I hvert fald blev der spist 3.000 pølser, mens de mange folk kom tæt på produktionen og udvalget indenfor Samson.

”Der var mange, som fik set vores nye brugtvognshaller ligesom vi viste vores nye værksted frem”, fortæller hun.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.