Deere skærer i mandskabet
John Deere skærer 125 stillinger for at tilpasse produktionen til markedet.

John Deere har meddelt 125 medarbejdere, at de vil blive fritstillede i løbet af april måned. Afskedigelsen sker som følge af John Deeres tilpasning af produktionen i forhold til den efterspørgsel, der er på markedet, oplyser koncernen.

Afskedigelsen sker på to af Deeres fabrikker i USA. Medarbejderstaben på fabrikken i Dubuque, hvor man producerer entreprenør- og skovmaskiner, skal reduceres med 50 ansatte. Fabrikken i Ankeny med produktion til landbrug og golf-sektoren skal skære 75 stillinger.

John Deere forventer, at det totale salg i koncernen vil falde med 10 pct. i 2016 i forhold til 2015. Og selvom regnskabet for første kvartal 16 viste fornuftigt overskud på 254,4 mio. dollars, så var regnskabet også præget af de pressede forhold i især landbruget og entreprenør-sektoren. I 2015 var overskudet i første kvartal til sammenligning 386,8 mio. dollars.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.