Deeres nye stortærsker sneg sig rundt i Nordjylland sidste år
I al hemmelighed har John Deere testet den kommende X9 mejetærsker i Danmark. Her har den kæmpet mod både gule og grønne konkurrenter, viser ny video.

Der er fortsat stor hemmelighedskræmmeri over John Deeres kommende stortærsker, John Deere X9-serien.

Selv hævder John Deere, at den nye supermaskine kan feje samtlige konkurrenter af banen, men beviset mangler offentligheden endnu at se - ligesom den endelige lancering og specifikationer på maskinen lader venter på sig.

Men i en ny video viser John Deere en lille smule af mejetærskeren, og selve videoen - ja den er faktisk optaget i Danmark i høsten 2019.

Forklædt som en John deere S680i har John Deere testet maskinen et sted i Nordjylland.

Her har den høstet en række forskellige afgrøder og John Deere har samtidig haft mejetærskere fra konkurrenterne med for at se, hvordan den nye X9 præsterer i forhold til dem. 

"Vi har kørt med fire maskiner med i alt otte forskellige skæreborde. Vi tester altid prototyper mod konkurrenternes nyeste maskiner. Hver maskine har haft henholdsvis et  traditionelt skærebord og et sejlskærebord," fortæller Stephan Hirsch, senioringeniør hos John Deere i videoen.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.