Den dræber ukrudt med 8.000 volt - ny version er på vej
Ukrudtsdræberen Xpower kommer i en ny, forbedret version, oplyser CNH’s topchef.

Sidste år viste CNH ukrudtsdræberen Xpower under demoer og messer i Danmark og Sverige.

På Borgeby i 2019 var det den femte serieproducerede enhed, som blev vist frem. Maskinen var netop købt af Yding Smedie & Maskiner, der siden kørte en række test med den.

Xpower er en gigantisk ukrudts-dræber, der bogstaveligt talt sætter strøm til ukrudtet, der øjeblikkeligt bliver beskadiget helt ned i rødderne, når den ruller hen over ukrudtet med 8.000 volt spænding.

Redskabet med navnet Xpower monteres med plus og minus poler i frontliften, mens der laves lavspænding i en generator placeret på liften bagpå, hvorefter strømmen føres i kabler om foran, hvor strømmen laves om til højspænding.

Nu kommer den i en ny version, oplyses det af topchefen for hele CNH, Suzanne Heywood.

»Blandt de nye produkter, som skal lanceres blandt Agxtend-netværket, er den næste generation af Xpower en komplet kemifri måde at bekæmpe ukrudt på«, siger hun på et møde med analytikere, der følger CNH’s regnskabstal.

I første omgang tilbød CNH maskinen i bredder fra 1,2 til op til 3 meter, men det forventes, at den nye udgave vil blive væsentlig større.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.