Den største danske traktorproducent

Denne artikel er nr. 2 i rækken af artikler i temaet om traktormærker i TraktorTechs samlede traktorleksikon, som blev udgivet sammen med TraktorTech's årbog i december 2020.

Rækken af de 22 udvalgte traktormærker går fra Acam til Zetor og er researchet af Holger Schmidt og skrevet i samarbejde med TraktorTechs Christian Juel Jørgensen.

 

I 1904 starter vennerne Jens Bukh og Johannes Gry en motorfabrik i byen Hørve mellem Holbæk og Kalundborg. Først producerer de bl.a. petroleumsmotorer, og allerede i 1910 lykkedes det dem at fremstille den første kompressorløse dieselmotor.

I 1915 flyttes fabrikken til Kalundborg. Efter økonomiske vanskeligheder går skibsredder AP. Møller ind som ny ejer i 20’erne – og derefter tager produktionen af motorer fart.

Under Anden Verdenskrig producerer fabrikken sikkerhedsventiler til tyske ubåde, og det betyder, at Bukh selv må trække sig efter krigen.

Under ledelse af nevøen Eilif Andersen går man i 1947 i gang med produktionen af den første traktor – af de i omkring 9.000 traktorer, som fabrikken vurderes at have produceret.

Efter diverse test og prototyper lanceres den første traktor på markedet i 1956, en Bukh DZ 30 med flad foraksel og todelt motorhjelm. Bare to år senere har de danske landmænd taget så godt imod Bukh, at det er blevet det mest solgte traktormærke i landet.

Omkring 1960 topper eksporten med en kæmpe leverance til Brasilien – og der leveres over 1.100 traktorer til det danske marked det år. I 1960’erne bliver Især Bukh 403 en populær traktor. Den har en ideel størrelse, også motormæssig med 43 hk og godt anvendelig til at køre med eks. bugserede mejetærskere, grønthøstere, ballepressere og roeoptagere.

 

Onsdag fortsætter traktorleksikonet med et kendt traktormærke, der starter med C og har sine rødder i USA...

Mandag startede serien med traktormærket Acam fra Holbæk:

Den hed Acam: En meget dansk traktor fra Holbæk

 

 

 

 

Faktaboks

  • 1958: Flere prototyper bliver købt tilbage af fabrikken, renoveres og sendes til A. P. Møllers plantager i Sydamerika og Ceylon.
  • 1959: Der produceres 10 traktorer om dagen, og fabrikken beskæftiger ca. 600 ansatte. 
  • 1963: Ny model 403 – 3 cyl. og 554 – 4 cyl. BUKH fabrikken kan nu levere hele 4 modeller.
  • 1968: På generalforsamling 29. april besluttes det at stoppe produktionen.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.