Dengang Dronningborg skulle producerer Deutz-Fahr mejetærskere

En samarbejdsaftale mellem AGCO Corporation og Same Deutz-Fahr var i år 2000 grunden til at Dronningborg skulle producerer Deutz-Fahr mejetærskere.

Vi er endnu engang gået i arkivet og har denne gang fundet en nyhed fra Landsbladet dateret 21. juli 2000.

Her kan man læse, hvordan ejeren af Dronningborg, AGCO Corporation indleder et samarbejde med Same Deutz-Fahr. Et samarbejde der indebærer at Dronningborg i Randers skulle i gang med at fremstille Deutz-Fahr mejetærskere.

Tre kendte mærker

"Fra årsskiftet 2001 skal danske Dronningborg producerer ikke mindre end tre fabrikater af mejetærskere, nemlig MF, Fendt og Deutz-Fahr", står der i Landsbladet.

Foruden MF-mejetærskere der var basisproduktet, havde Dronningborg Industries to år tidligere påbegyndt produktionen af Fendt mejetærskere, der hovedsageligt blev afsat igennem de tyske Fendt-traktorforhandlere.

Da Agco Corporation også dengang ejede Massey Ferguson, Fedt og Dronningborg Industries var det naturligt, at den danske mejetærskerfabrik i Randers skulle producerer både MF- og Fendt mejetærskere.

Strategisk aftale 

At Dronningborg nu også skulle producerer Deutz-Fahr mejetærskere skyldes en ny aftale om strategisk samarbejde mellem amerikanske Agco og italienske Same Deutz-Fahr. Samarbejdsaftalen omfattede også traktorer, idet Agco fremover på verdensplan skulle markedsføre det sortiment af vingårdstraktorer, der blev produceret af Same Deutz-Fahr. Disse skulle fremover sælges i MF-bemaling.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.