Der er dansk business i svenskerkongens nye traktor
Danish Agro involveret i handel, der har vagt opsigt på den anden side af Øresund.

Under corona-krisen har den svenske konge, Carl Gustaf boet en del af sin tid på sit gods, Stenhammars Gods i Södermanland.

Her har han tilsyneladende travlt med at købe nye køretøjer.

Først har den svenske sladderpresse fået med sig, at kongen både har fået købt sig en ny BMW og et endnu dyrere køretøj, nemlig en traktor i form af en ny Claas Axion 870 CMatic. Det er Danish Agros datterselskab, Swedish Agro Machinery, der har leveret den nye traktor samt slåmaskinerne fra Claas, Disco 3600 FC Move og Disco 9200 C Autoswather i juni, oplyses det fra Claas-importøren, der har produceret en lille film om kongens gård med Claas-maskiner som iøjnefaldende ”product plancement”.

I en historie hos bladet Svensk Dam udtaler den kendte svenske maskinjournalist Anders Nilehn sig om kongens valg:

”Claas er en familievirksomhed, der er kendt for god kvalitet”, udtaler han.  

Kongens gods har 800 dyrket jord, hvoraf de 500 hektar er udlagt som græsmarker. Godset har været drevet af kongen siden 1965.

Ifølge Swedish Agro Machinery er det driftslederen Per Rundgren, der har stået for valget og valgt en højteknologisk løsning med bl.a. gps-styring af slåmaskinerne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.