Der sælges stadigvæk traktorer

Det var to forventningsfulde kunder og en meget glad maskinforhandler, der udvekslede traktorer, da Thy Traktor og Maskinservice og to lokale mælkeproducenter forleden mødtes på Hjardalsvej 4 mellem Thisted og Sjørring, hvor Kurt Bliksted har forretning og serviceværksted.

”For at være helt ærlig, så er det aldrig sket for os før, at vi har leveret to fabriksnye traktorer på samme dag, og det var en rigtig god fornemmelse, så det gør vi gerne igen”, forhandleren i en pressemeddelelse, som også glæder sig over historien bag handlerne.

Begge kunder har kørt Deutz-Fahr for år tilbage, men byttede af praktiske årsager over til andre mærker.

De blev bare aldrig helt tilfredse med de andre mærker. Ikke fordi der som sådan var noget galt med traktorerne, kunderne kom bare aldrig til at føle sig helt tilpas med dem.

”Så fik den ene en Deutz-Fahr Agrofarm for et par år siden. Med hans egne ord, føltes det som at komme hjem igen, og så var dagene talte for hans anden ”fremmede” traktor, der altså nu også blev skiftet ud med en Deutz-Fahr,” fortæller forhandler Kurt Bliksted.

For at gøre dagen helt perfekt havde en tilfreds maskinhandler netop sagt farvel til sine to nye kunder, da en tredje bekræftede ordren på sin nye traktor.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.