Derfor fik maskinforretningerne travlt under høsten

Trods nem høst har der været travlt hos mange maskinforretninger.

Landet over, lyder det nu for maskinhandlerne, at høsten faktisk har været overraskende travlt.

Det var nemlig få hænder, som skulle bære læsset i en ellers nem høst for maskineriet.

”Det kom lidt tidligere, så der var voldsomt travlt. Men mejetærskerne får en nem sæson, især iforhold til sidste år, hvor det var så ekstremt,” lyder det bl.a. fra direktør Christian Holst fra Johnnes Mertz, som dækker store dele af Sjælland, Lolland og Falster.

Han oplyser, at arbejdet primært har relateret sig til, at mejetærskerne i år har kørt tæt på jorden for at få halmen med.

”Vi har set flere deciderede stenskader. Vi har solgt flere fingre og knive. Men ellers har det været nemt,” fortæller han.

Hos Kolding Maskinforretning blev der også pludselig meget travlt hos montørerne.

”De har haft fuld knald på. Vi var ramt lidt af ferie, så der er kørt på til sene aftenener, da der har været masser at lave”, siger indehaver Henrik Thomsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.