Det blev en Zetor i stedet for en Skoda

Denne artikel er den sidste i rækken af artikler i temaet om traktormærker i TraktorTechs samlede traktorleksikon, som blev udgivet sammen med TraktorTech's årbog i december 2020.

Rækken af de udvalgte traktormærker går fra Acam til Zetor og er researchet af Holger Schmidt og skrevet i samarbejde med TraktorTechs Christian Juel Jørgensen.

 

Skulle man vælge en Zetor eller en Skoda?

Tjekkoslovakiets landbrugsministerium skar igennem og valgte, at der kun skulle fremstilles et traktormærke, og det blev Zetor fra byen Zbrojovka, som betyder våbenfabrik. I Zetors logo er der da også et en riffelgang.

I 1946 starter produktionen af Zetor T25. Motoren er en 2 cyl. vandkølet dieselmotor, der yder 25 hk, udviklet sammen med person- og lastbilproducenten TATRA. Som noget specielt havde traktoren PTO., remskive og differentialespærre, sjældent standard udstyr på den tid.

Den populære model 25 opgraderes flere gange og får i alt en karriere fra 1946 til 1961.

I midten af 1950’erne kom Super 35 til, den første med 4 cyl. dieselmotor og ydelse på 42 hk.

Traktoren er rød med hvide hjul og front. Frontakslen er affjedret, et kendetegn for Zetor gennem tiderne. Remskiven var drevet på siden af traktoren, den havde differentialespærre og luftkompressor.

I dag er navnet Crystal atter en del af Zetors modelserier. Den første Crystal-serie produceres tilbage i 1968, hvor demokratibølgen under ’foråret i Prag’ skyller ind over landet. Alt er dog ikke demokrati for Zetor. I årene forinden er Polen og Tjekkoslovakiet blevet enige om, at Ursus og Zetor skal samarbejde.

Det betyder bl.a., at Zetor skal levere komponenter til Ursus, mens polakerne så kunne tilbyde en traktor, der er billigere end Zetors i markedet.

Faktaboks

  • 1949: Zetor producerer traktor nr. 10.000.
  • 1968-87: Første Crystal-serie (Traktoren med drivhuset).
  • 1993-96: Zetor laver aftale med John Deere om produktion af en Zetor traktor i Sydamerika under John Deeres brand. 
  • 1998: Produktionen af en million traktorer nås.
  • 2002: HTC Holding redder Zetor fra konkurs og sikrer ny kurs for ’moderne’ Zetor. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.