Det har ikke været den fedeste uge for Agnelli

En vis fodboldliga gik i vasken sammen med storudsalg hos CNH.

Når Andrea Agnelli i aften slår benene op og skænker et glas rødvin, så må han nok konstatere, at ugen ikke gik helt optimalt.

Der er nok ellers en del, som går ens vej, når man er formand for Juventus og en topfolkene i Exor-koncernen, der er storejer i virksomheder bag brands som, Ferrarri, Fiat, New Holland, Case IH og Iveco.

Men som mange nok har bemærket, så gik den såkaldte Super League i vasken for Juventus og en række af Europas største fodboldklubber. Andrea Agnelli var en af de absolutte topfigurer i den plan.

Lidt mindre profileret måtte CNH gå ud og annoncere i løbet af ugen, at et salg af lastbilproducenten Iveco blev aflyst efter forhandlinger med kinesiske FAW Jiefang.

Ifølge Reuters kunne parterne ikke blive enige omkring prisen. Ifølge nyhedsbureauet havde kineserne vurderet Iveco til at være i overkanten af 3,5 mia. dollar værd. I handlen skulle også indgå en aktieandel i CNH’s egen motorproducent FPT.

CNH kører nu videre med planerne om at dele selskabet op i to dele, så landbrugs- og entreprenørmaskiner fortsætter for sig selv, mens maskinerne til vejene på sigt skal udskilles i et selskab for at strømline tingene.   

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.