"Det hjultræk er bare sindssygt godt"

En AVR Spirit 9200 blev Anders P. Sudergaards første kartoffeloptager, bl.a. på grund af et stærkt hjultræk og en særlig hjulmontering, som øger fremkommeligheden markant.

Det våde efterår 2019 blev et mareridt for mange kartoffelavlere og de maskinstationer, der tager kartofler op.

Læren af de ekstreme optagebetingelser blev, at med hjultræk på en bugseret optager gik det bare bedst.

Så hjultræk var et must, da Ander P. Sudergaard i år valgte at tilbyde kartoffeloptagning som en maskinstationsopgave ved siden af jobbet som driftsleder i marken på fødehjemmet Kyvsgaard ved Langholt.

"Med de udvidelser, vi ser på kartoffelmelsfrabrikkerne, udvider avlerne også, og dermed må vi imødese, at kartoflerne fremover dyrkes på andet end sandjord. Der er hjultræk på optageren en forsikring, for vi vil komme ud på knap så optimale jordtyper", forklarer han.

Så med et fabriksmonteret hjultræk med revers-funktion stod optagerne fra belgiske AVR højt på ønskesedlen. Men andre faktorer talte også, da han skulle vælge sin første kartoffeloptager til i år ca. 180 hektar i ’bogen’.

Let at holde kørende

Anders P. Sudergaard lagde vægt på brugererfaringer, og her gjorde det indtryk, at flere lokale maskinstationer kørte med AVR og har gjort det i en årrække.

Det pæne styktal, importør og forhandler WekoAgro har fået ud at køre, betød også en del. For dermed står der også en stærk serviceorganisation bag mærket, og han har kun ros til både humør og indsats, da montørerne satte optageren i gang hos ham.

"Desuden har optagerne fra AVR ry for at være nemme og billige at holde kørende, da de er ret enkelt og logisk opbygget. Derfor du lave meget selv, og den lokale smed kan også hjælpe", påpeger han.

Her først på sæsonen er hjultrækket på den nye AVR Spirit 9200 ikke altafgørende, men når der er behov for at slå det til, indfrier det fuldt ud forventningen.

"Det hjultræk er bare sindssygt godt", konstaterer han.

Maskinen er desuden udstyret med delt jordkæde, justerbare og reversible crossroller-rensere, medstyrende aksel og aflæssertank.

Det sidste giver en lidt lavere tankkapacitet, men reducerer til gengæld spild- og ventetiden markant, når den kan læsses af direkte i vogn på siden af optageren under selve optagningen.

I kabinen på den Case IH Optum 300, der trækker optageren, betjenes optageren med joystick, mens kameraer og sensorer overvåger alle vigtige funktioner og kan følges og justeres fra kabinen.

Faktaboks

Dobbelthjul

Tal underrubrik GR: Fremkommelighed i fokus hos AVR

  • Dobbelthjul: Anders P. Sudergaards nye AVR-kartoffeloptager har en ekstra finesse, som sammen med hjultrækket skal sikre fremkommeligheden, hvis det bliver vådt. I stedet for de normale 850 mm brede dæk er denne optager udstyret med dobbelthjul i begge sider med 380 mm brede dæk. Mellemrummet giver en afdrænende effekt, når hjulene først finder ’bunden’ i kartoffelmarken. Det giver under vanskelige forhold en bedre fremkommelighed i forhold til brede standardhjul og -dæk.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.