Drone giver overblik over marken

Geoteam A/S fik tirsdag en af Agromekpriserne 2014 for UX5-drone, der kan lave markkort.

Overblik over ukrudtet i markerne og behovet for at sprøjte og gøde er vigtigt i et effektivt landbrug og vil blive endnu vigtigere i fremtiden. Blandt andet derfor fik UX5-dronen fra Geoteam A/S Agromekprisen tirsdag som en blandt mange nyheder, der var at vælge imellem.

Dronen kan med 80 km i timen fra 750 meters højde overflyve op til 1.000 hektar på en time og med et nærinfrarødt kamera måle afgrødernes vækst på samme måde, som man gør med traktormonterede sensorer. Ønsker man et mere klart billede, vil man vælge en højde på for eksempel 100 meter, hvorved man når 180 hektar på 45-55 minutter.

Med det tilhørende computerprogram kan man lave man lave variable tildelingskort, der viser, hvor der er behov for mere eller mindre gødning og sprøjtemidler, eller genfinde dræn.

Dronen vil også kunne bruges til at dokumentere skader efter hagl, en situation, hvor man let kan mangle beviser over for forsikringsselskabet.

Næsten orkan

Ifølge Nels B. Poulsen, Geoteam A/S er UX5-dronens styrke, at den har stor kapacitet og samtidig er meget stabil.

»Vi har afprøvet den et par år på Grønland, og når den kan flyve i deres vejr, kan den også flyve her,« siger han.

Autopiloten klarer efter en programmering selve flyvningen, og dronen kan arbejde i en sidevind på op til 60 kilometer i timen, hvilket svarer til en stiv kuling.

Den klarer 45-55 minutter på en opladning. Derefter skal batteriet skiftes, og så klarer den endnu en tur.

Dronen minder mere om et fly end om en helikopter, og derfor bruger den også mindre energi på at holde sig i luften.

Pilotkursus

Prisen på en UX5-drone starter ved 180.00 kr, og Geoteam regner da heller ikke med, at det er noget, enhver landmand skal købe.

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

»Men man kan jo gå nogle stykker sammen om at købe en, eller landboforeningen kan måske tilbyde nogle ydelser med dem,« siger Nels B. Poulsen.

At flyve med dronen kræver ikke en lang pilotuddannelse. Det kræver dog et tredages kursus, idet man skal lære en række regler om at bruge den og om afstande til veje og beboelser.

Geoteam A/S har indtil videre solg to UX5-droner til landmålerbranchen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.