Droner og satellitter vil give milliardgevinster til landbruget

Inden for få år vil droner flyve over de danske marker i hobetal og sikre de danske landmænd en gevinst i milliardklassen.

Det vurderer forskere ved Københavns Universitet, der har kortlagt det økonomiske potentiale i de nye teknologier, og som konkluderer, at de danske landbrug inden for to til tre år kan høste en nettogevinst på 250 mio. kr. årligt.

Det svarer til en merindtjening på 134 kr. pr. hektar, og på tre-fem års sigt vil den årlige nettogevinst for landbruget vokse til 1,2 mia. kr. svarende til 460 kr. pr. hektar.

Det skriver Finans.

»Det er et forholdsvist konservativt bud på de potentielle gevinster ved de nye teknologier. Der vil dog være store variationer fra bedrift til bedrift. Nogle vil kunne opnå en større gevinst, andre får mindre eller slet intet ud af det. Det afhænger blandt andet af markernes størrelse, jordbundsforhold osv.,« forklarer lektor Søren Marcus Pedersen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO, på Københavns Universitet, til Finans.

Forskerne ved Københavns Universitet har kigget på de gevinster, der kan opnås, når frisk billededata fra blandt andet droner og satellitter kobles med historiske data om høstudbytter, jordbundsforhold mm.

Efter flere års udvikling er der nu udviklet teknologier, som på basis af de store mængder af data kan udregne, hvor store mængder af gødning og sprøjtemidler, der er behov for at bruge på de enkelte dele af marken.

Disse beregninger overføres til markens maskiner, som er GPS-styrede, hvilket åbner mulighed for at hver enkelt kvadratmeter af marken får akkurat den optimale mængde gødning eller sprøjtemiddel. Derved øges udbytterne, mens omkostningerne reduceres.

Præcis sprøjtning og gødskning

Gevinsten finder forskerne ved, at landmændene ved hjælp af teknologien vil kunne udføre markarbejdet langt mere præcist og blandt andet kun udbringe den præcise mængde gødning og sprøjtemidler, som markerne har behov for.

Dermed skal landmændene ikke bruge penge på unødvendige tiltag.
 
Samtidig gavner præcisionslandbrug miljøet, da markerne ikke får tildelt mere kvælstof end afgrøderne kan optage,  og ved at pesticiderne kun rammer der, hvor der er ønske om effekt.

glæder ministeren

I en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevarestyrelsen udtrykker minister Esben Lunde Larsen også begejstring over for teknologiens udvikling.

"Det glæder mig, at forskerne kan se et betydeligt erhvervsøkonomisk potentiale i præcisionslandbrug, og at det er muligt at hente gevinsten allerede inden for ganske få år," siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

"Vi er her i gang med at bane vejen for et nyt kapitel i landbruget, hvor teknologien kan forbedre den enkelte landmands økonomi, samtidig med at præcisionslandbrug også kan gavne miljøet".

Flere initiativer i gang

Miljø- og Fødevareministeriet lægger i øjeblikket mange kræfter i at undersøge potentialerne og kortlægge barrierer for anvendelse af præcisionsteknologier.

Blandt andet har ministeriet indgået et partnerskab med Landbrug & Fødevarer, hvor det blandt andet vil blive vurderet, om der skal igangsættes yderligere projekter for at få viden og fremme brugen af præcisionsteknologier.

Ministeriet har også etableret et bredt partnerskab om præcisionssprøjtning for at få flere gode ideer frem i lyset og skabe samarbejde omkring præcis sprøjtning.
 
Derudover kører Landbrugsstyrelsen i øjeblikket en pilotprojektordning, hvor 20 landmænd er med til at udvikle præcisionslandbrug som en dyrkningsform, der på sigt kan bruges i den målrettede regulering.

Opdateret: Tilføjet afsnit fra Miljø- og Fødevareministeriet.