Elektrisk læssemaskine til zoo

Stemas Maskinsalg viste Weidemann eHoftrac 1160 frem, og arbejdet med elefanterne i zoo går fra diesel til udstødningsfri el-drift.

Elefanter har efter sigende bedre lugtesans end selv hunde. Og snart er det slut med diesel-dunst, når mandskabet i Københavns Zoo ruller ind med minilæsseren for at muge ud eller skubbe grus i elefanthuset. Elefanterne bliver blandt de første i Danmark til at få fornøjelse af den nye eldrevne Weidemann eHoftrac 1160.

Den danske Weidemann-importør og –forhandler, Stemas Maskinsalg, kunne nemlig notere, at den elektriske succes fortsætter, da eHoftrac blev præsenteret ved åbent hus-arrangementer i Køge og Hadsten. Københavns Zoo havde folk i Køge for at lave aftale om en eldrevet læsser til elefanthuset.

»Københavns Zoo har i forvejen flere Weidemann-læssere. Vi er ret overbevist om, at både elefanter, zoo-ansatte og havens gæster bliver ganske godt tilfredse med den udstødnings- og støjfri fremtid, siger Stemas’ salgschef, Robert Kjærgaard.

Både han og hans stab af salgsfolk fik sig nogle gode demo-dage med snak med professionelle fagfolk, som ville kigge den elektriske minilæsser efter i sømmene. Forud for arrangementerne var der solgt flere end 20 Weidemann eHoftrac.

»Der er jo ikke andre i branchen, der kan tilbyde en udstødningsfri og næsten støjfri læssemaskine. Da eHoftrac er udviklet på basis af den klassiske Weidemann Hoftrac 1160, kan den anvende hele Weidemann-programmet af arbejdsredskaber,« siger Robert Kjærgaard.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.