En af Europas største maskinmesser flyttes - igen igen

Italiens store maskinmesse opgiver at afholde messe i februar og flytter til efteråret 2021.

Egentlig skulle der have været en kæmpe maskinmesse i Bologna i Italien i november i år.  

Den blev dog aflyst pga. Covid 19. I første gang blev den så erstattet med en digital messe, som for nylig blev gennemført, og så skulle der efterfølgende afholdes en større fysisk messe til februar næste år.

Arrangørerne af Eima dropper på grund af sundhedskrisen omkring Covid 19, som det beskrives i en pressemeddelelse, nu også at holde det i starten af 2021 til fordel for oktober næste år – cirka en måned før Agritechnica i Tyskland.

”Den er nu planlagt på et tidspunkt af året, hvor vi håber, at sundhedskrisen vil være løst takket være lanceringerne af vaccinationsprogrammerne”, lyder det fra Eima.

Den ordinære plan for Eima er at ligge i årene mellem Agritechnica – altså tæt på den afholdelse, som også Agromek har været planlagt efter, og det forlyder fra Italien, at man planlægger efter endnu en afholdelse allerede igen i november 2022.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.