En skårlæggers vej til berømmelse

Der er nu solgt et tocifret antal af Pöttingers skiveskårlægger, der fik hæder på Agromek.

LandbrugsAvisen, Frankrig

På Sima er østrigske Pöttinger leveringsdygtig i en nyhed, der ikke som sådan længere er en nyhed - men som blandt andet tjener til at fortælle, at et redskab eller en maskine godt kan være undervejs en rum tid - men at det lønner sig i den sidste ende.

Under Sima i 2017 skrev vi i disse spalter: »Pöttinger pønser på 10 meters skårlægger«. Overskriften dækkede over, at producenten arbejdede på en 10-meters version af skårlæggeren Novacat 352.

Så kom hjemlige Agromek 2018, hvor Pöttinger Scandinavia kunne hjemtage en Agromek Award for netop den 10-meters skiveskårlægger med skårsammenlægningsudstyr uden crimper. Pöttinger Novacat A10 Cross Flow fik sin Agromek Award, da det er en skiveskårlægger, der er let konstrueret, skånsom overfor afgrøden og lægger afgrøden, så den er let at samle op.

»Ja, og nu står vi så her på Sima to år, efter at vi stod og snakkede om maskinen sidst. Nu er den lige her, Pöttinger Novacat A10 Cross Flow. Og jeg kan tilføje, at vi nu er den producent, der har solgt flest skårlæggerkombinationer med snegl uden crimper. Vi har allerede solgt et tocifret antal i Danmark«, siger Lars Andreasen, der er salgschef for Pöttinger Scandinavia.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.