Endelig: Farming Simulator bliver opdateret med Claas

Mere end 100 maskinproducenter når ny opdatering af populært computerspil er landet i oktober.

For mange Farming Simulator-spillere har det været en mangelvare, at Claas køretøjer som Jaguar finsnittere og Lexion mejetærskere ikke har været en officiel del af maskinparken i computerspillet.

Nu kan spilerne, som over hele kloden tælles i millionantal, fra oktober skaffe sig den nye opdatering Farming Simulator 19 Platinum Expansion og få en række Claas maskiner med i købet.

Skridtet kommer ikke helt overraskende for folk i miljøet. Tidligere på foråret hintede folkene bag - firmaet Giants Software - overfor LandbrugsMediernes traktormagasin TraktorTech, at noget var i gære mellem firamet og Claas.

I sidste weekend blev den store årsevent for Farming Simulator-spillere, FarmCon, i øvrigt afholdt i hjertet af Claas hovedkontor i tyske Harsewinkel.

Med det nye tætte samarbejde mellem Claas og Giants Software er der nu mere end 100 forskellige maskinfabrikanter med i spillet.

 

 

I forvejen kan man høste med eks. den nye Ideal mejetærsker og bruge eks. CNH’s, Agcos og John Deeres traktormodeller som trækkræft i spillet – og ikke at forglemme køre med maskiner fra danske producenter som Hardi og Samson.

I alt får Claas 35 maskner og køretøjer med i spillet lige fra mejetærskere, finsnittere til traktorer.

Opdateringen til spillet FS 19, der som navnet antyder, blev opdateret sidste år, bliver frigivet 22. oktober.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.