- Et redskab er ikke bedre end sine sliddele

Mølbro udstyrer en gammel tre-furet plov med nye sliddele.

Sliddelsgiganten Mølbro kommer også på Dansk Markdemo i næste uge. Deres indgang er naturligvis at få vist vigtigheden af gode sliddele.  

Ifølge direktør Knud Rughave kan en ældre plov sagtens være med, hvis den arbejder igennem jorden med nye og moderne sliddele.

- Et redskab er ikke bedre end dets sliddele, plejer vi at sige. Og en ældre plov med nye sliddele arbejder fuldt ud lige så godt som en tilsvarende ny, så renoveringsløsningen er absolut en mulighed, udtaler han i en pressemeddelelse, hvor han også pointerer, at nye og moderne sliddele også sikrer et mindre brændstofforbrug.

Han ser frem til at tale om delenes betydning i et højteknologisk præcisionslandbrug.

- Der findes mange topmoderne præcisionsredskaber, som i virkeligheden ikke arbejder så præcist, som de kan, på grund af nedslidte dele – og så giver nok så mange sensorer og smarte styringer ikke det optimale resultat, mener han.

Emneord markdemo

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.