Få en maskindemonstration når du har lyst

TBS og Dal-Bo afholder ”drop-in” maskindemonstrationer rundt om i landet i den kommende tid.

Hvis du kunne tænke dig at afprøve den nye Fendt Vario 942 eller en Fendt Vario 724 i marken - og samtidigt se om Dal-Bo’s TriMax udfører et godt stykke arbejde i stubmarkerne, så sørger TBS og Dal-Bo nu for at ønsket kan blive indfriet.

De to firmaer afholder en række markdemonstrationer efter ”drop-in” princippet rundt om i Jylland. Den første finder sted nu på fredag ved Grindsted, og næste gang, man kører, er tirsdag 24. september ved Breth.

Alle steder holder maskinerne klar fra kl. 11 til 15, og TBS og Dal-Bo vil løbende komme med nye destinationer på facebook, oplyser de i en pressemeddelelse.

Fendt 942 Vario er topmodellen i Fendts nye 900-serie og yder 415 hestekræfter. Fendt Vario 724 lander på 246 heste og er ifølge Fendt modellen med det idelle miks af manøvredygtighed, komfort og driftsikkerhed.

Dal-Bo stiller med TriMax stubharverne, der har sine harvetænder fordelt på tre rækker med 27 centimeter tandafstand og en arbejdsdybde fra 5-30 centimeter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.