Får agromekpris for at opfinde hjulet

Dal-Bo har opfundet og patenteret en tromlering, der fik en af agromekpriserne tirsdag.

Dal-Bo har genopfundet hjulet!

Det spøger de selv med på Agromek, men påstanden er ikke helt ved siden af. Dal-Bo har nemlig udviklet en helt ny og stærkere tromlering, som kan blive noget af en revolution.

»Tromlerne er blevet større og tungere, så vi skulle opfinde en tromlering, der var stærkere, uden at den vejer mere,« forklarer direktør Kaj Pedersen, Dal-Bo.

Helt konkret er de nye cambridge tromleringe i designet snowflake seks gange stærkere end konventionelle tromleringe. Samtidig giver Dal-Bo seks års garanti på tromleringene.

På standen viser firmaet, hvad der sker, når man lader 100 til 1.000 kg tunge jernklodser falde ned over tromleringene for at sammenligne med, når man rammer sten. Og mens de klassiske brækker, holder de nye.

Det er det nye design med flere eger, der gør dem stærkere. Før var der måske tre eller seks, nu er der 16.

Udviklingen har ifølge Kaj Pedersen været i gang i mange år.

»Vi kunne sagtens udvikle noget, der var stærkere og 30-40 procent dyrere. Men nu har vi udviklet noget, der er stærkere og tre procent dyrere,« siger han.

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

Det har da også resulteret i, at alle tromler, de har solgt de seneste uger, er med de nye, stærke tromleringe.

Ifølge Kaj Pedersesn er det ikke prisen på tromleringe, der er problemet, hvis de knækker.

»Det er det, at landmanden skal holde stille,« siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.