Får designpris for kabineløs traktor – men landmændene vil ikke undvære kabinen
Case IH’s koncepttraktor for fremtiden har fået prestigefyldt pris. Du skal dog ikke forvente, at Case IH kommer til at føre den indenfor de kommende år.

I 2016 løftede Case IH sløret for deres fører- og kabineløse traktor på Farm Progress Show i USA.

For nylig fik den en designpris fra  Chicago Athenaeum Museum of Architecture and Design and Metropolitan Arts Press Ltd.

Case IH er naturligvis rigtig glade og stolte over prisen, men tanken og forsøget med en kabineløs traktor bliver dog ikke til virkelighed på Case IH’s traktorer i nær fremtid, oplyser  Case IH’s brand præsident Andreas Klauser i en pressemeddelelse fra Case IH.

Case uden kabine...Maskiner Søndag 26. februar 2017 · 15:37

”Over det sidste år har vi brugt koncepttraktoren som en måde at sætte dialogen i gang med vores kunder omkring, hvad fremtiden indenfor landbruget ser ud indenfor de næste fem til ti år. Ud fra snakkende med kunder i forskellige lande, så vil de på kort sigt stadig have fleksibiliteten i at have en kabine på traktoren. Derfor er det denne vej, vi arbejder i, da vi vil have, at de er komfortable, imens de begynder at overlade flere opgaver til maskinerne”, siger han.

Udover markedsføringsværdien utvivlsomt har været stor med den specielle koncepttraktor, så har udviklingen af traktoren ført til en række udviklingsprodukter, som Case IH lover at pushe ud i markedet i år og de kommende år.

Baseret på Magnum

Case IH og CNH Industrials innovationsgruppe har udviklet konceptet, som er baseret på en eksisterende Case IH Magnum-traktor. Køretøjet har en fuld interaktiv brugerflade, der giver mulighed for overvågning af programmerede opgaver. Systemet registrerer automatisk redskabsbredde og kortlægger de mest effektive ruter afhængigt af terræn, forhindringer og andre maskiner, der anvendes i samme mark. Føreren kan på afstand overvåge alt via en bærbar computer eller tablet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.