Følger du med i Carmen Curlers? Så skal du læse datidens store traktorhistorie

BUKH’s traktorproduktion fra 1952 til 1968 var både forud for sin tid, en eksportsucces - og en urentabel investering for ejeren, en af Danmarks ikoniske erhvervsvirksomheder.

Nyder du at følge med i tidsrejsen til en af Danmarks stolte danske erhvervslivseventyr, Carmen Curlers i Kalundborg, som den udfoldes for tiden i DR’s serie, så skal du også tage på en rejse tilbage til dengang, der blev produceret danske traktorer i selvsamme Kalundborg på Vestsjælland.

Denne artikel er baseret på et uddrag af Ivan Laursens fremragende bog om Bukh-traktorer – som TraktorTech første gange bragte i årets tredje magasin i 2020.

 

Umiddelbart efter anden verdenskrigs slutning i 1945 spekulerede man i traktorproduktion hos Bukh. Dengang måtte man opgive, da produktionsapparatet ikke var i orden til det. Med den senere rationalisering af produktionen blev det dog muligt at komme i gang med udvikling og konstruktion af en traktor.

Den første traktor stod klar i 1952 og blev anvendt til flytning af maskiner fra den gamle fabrik til den nye. Traktoren var forsynet med en motor af typen 2EV100 ydende 24hk. Traktoren var uden hydraulik. Der var en større rationel produktion af traktorer under forberedelse og håbet var, at man kunne levere traktorer allerede i 1953, hvor der var taget hensyn til de krav, der blev stillet til traktorer, der skulle anvendes i danske landbrug.

I sommeren 1952 havde man også afprøvet en Bukh-motor i en mejetærsker, for at teste egnetheden ved denne anvendelse.

I de efterfølgende år blev der produceret flere små serier af forsøgstraktorer, der kørte på forskellige gårde.

Man ville være sikker på at have et godt gennemprøvet produkt, inden man sendte det på markedet. Udviklingen af traktorerne foregik på den nye fabrik på Svends Allé i Kalundborg. Godsejer Justus Schwensen, Arnakke ved Svinninge på Vestsjælland var blevet indvalgt i Bukhs bestyrelse og skulle være landbrugsteknisk rådgiver ved traktorproduktionen. I 1953 blev der produceret 5 traktorer på 24 hk og 1 traktor med 1-cylindret motor ydende 12hk. Én af de 2-cylindrede kom til Arnakke og en anden til godset Kattrup, ejet af A.P. Møller.

Udseendet af traktorerne i 1953 var allerede ændret meget i forhold til den første traktor. Noget af det, der havde voldt en del vanskeligheder var pladearbejdet, indtil man fik ansat en faglært pladesmed.

I februar 1954 blev traktorafdelingen udskilt fra den øvrige produktion således, at indkøbschef, tegnestuechef og driftsingeniør flyttede til et andet kontor for at koncentrere sig om den endelige konstruktion og fremstilling af traktoren. I første halvår af 1954 blev der produceret en serie på 10 stk. 24 hk traktorer.

Antageligt blev der produceret en serie på 5 stk. i andet halvår, men dette er dog uvist. Efter fremstillingen af disse traktorer, besluttede man at prøve med en ny type gear. På de første fremstillede traktorer var der anvendt gearkasse og bagtøj af fabrikatet Hurth. Disse gear havde dog tendens til at blive slidt og man besluttede derfor at afprøve gear fra Zahnradfabrich Friederichshafen (ZF). Samme år havde der været forhandlinger i gang med F.L. Smidth, B&W og Bolinder i Sverige vedrørende fremstilling af gear. De to førstnævnte ønskede ikke at fremstille gear til Bukh. I de efterfølgende forhandlinger med Bolinder, var det meningen, at Bolinder skulle levere gear til Bukh-traktorerne og Bukh skulle levere motorer til Bolinder traktorerne.

Det endte dog med gear fra ZF i Tyskland. Den første 3-cylindrede traktor blev leveret i december 1954.

De første forsøgstraktorer blev navngivet ud fra motortypen efterfulgt af et T. Eksempelvis EV100T og 2EV100T.

Da man i 1955 begyndte at anvende gear fra ZF, gav man samtidig traktorerne andre typebetegnelser. Traktorerne med Hurth-gear kom til at hedde DH-30 og traktorerne med ZF-gear DZ-30 og DZ-45. Nogle enkelte traktorer fik betegnelsen DZ-45 u. U'et betød, at traktoren havde uafhængig kraftoverføring.

I 1955 blev der arbejdet med forbedring af traktorerne, blandt andet blev forakslen ændret. Man gik i gang med produktion af traktorer med gear fra ZF. Der var lagt op til en produktion på 10 stk. 24hk-traktorer og 10 stk. 36hk-traktorer, der skulle færdiggøres inden høst. Der blev dog holdt lidt igen med produktionen, da der i juni 1955 stod 6 færdigsamlede traktorer, der endnu ikke var solgt. Det nøjagtige antal producerede traktorer i 1955 kendes ikke, men der er sandsynligvis bygget 10 stk. 2-cylindrede og 7 stk. 3-cylindrede. I november 1955 gav skibsreder A.P. Møller besked om at lave en serie traktorer på 120 stk.

Forsøgstraktorerne egnede sig dog endnu ikke til masseproduktion, så man gik i gang med at udarbejde den endelige udformning af model DZ-30. I februar 1956 var tegningerne til den nye model klar. Og man forventede at have en prototype klar i maj måned. Samtidig havde man gang i forhandlinger med Renault om eventuel levering af Bukh-motorer til anvendelse i Renaults traktorer. Dette blev dog aldrig til noget.

Til afprøvning af traktorerne havde Bukh 100 tønder land mark og skov i stærkt kuperet terræn med forskelligartet jord på Røsnæs. Selvom traktorerne primært var til hjemmemarkedet blev der også sendt forsøgstraktorer til bla. Norge og Brasilien.

I september 1956 begyndte den egentlige serieproduktion af traktorerne, da model DZ-30 blev sendt på markedet. Model DZ-30 havde en 2-cylindret motor ydende 30hk. Produktionsanlægget kunne i starten præstere 2 traktorer om dagen. Blandt de første DZ-30, der rullede ud fra fabrikken d. 10. og 11. oktober 1956, var der 20 traktorer der skulle til Spanien. Der blev i den forbindelse lavet en lille film, der viste traktorernes tur fra fabrikken til udskibningen i København. Model DZ-30 blev også eksporteret til Brasilien, Holland og Tyskland.

Forhandlingen i Danmark blev varetaget af Dansk Landbrugs Andels Maskinindkøb (DLAM). Man mente det var en fordel at komme ind i en eksisterende landsdækkende forhandlerorganisation for at kunne komme ind på det danske marked, der i forvejen bestod af mere end 40 traktormærker. Det blev dog ikke den store succes med DLAM som forhandler. DLAM havde aftaget 350 traktorer i 1957, men havde kun solgt 250 stk.

Dette var langt under, hvad der var aftalt i kontrakten. Og man begyndte i starten af 1958 at bygge sit eget forhandlernet op. Flere smede- og maskinforretninger rundt i landet blev således Bukh-forhandlere.

Omkring årsskiftet 1957/58 kom model DZ-45 i serieproduktion. Denne havde været på tegnebrættet lige så længe som DZ-30. DZ-45 havde en 3-cylindret motor ydende 45hk og var anbefalet til gårde over 100 tønder land. I bogen ”Traktorreparationer tillæg 1956” af Vagn Jakobsen og Frede Jensen, er Bukh DZ-45 nævnt med specifikationer.

I sommeren 1958 præsenterede Bukh model D-30 på Bellahøj. Senere samme år blev modellen sat i serieproduktion. D-30 skulle afløse DZ-30. I forhold til DZ-30 var D-30 lavere og havde bedre vægtfordeling. Desuden var det hydrauliske system forbedret med vægtoverføring. Samtidig med at D-30 blev sendt på markedet, skiftede model DZ-45 navn til D-45. Med model D-30 kom der for alvor gang i traktorsalget hos Bukh.

Produktionsapparatet kunne i maj 1959 præstere 6 traktorer om dagen. Senere samme år kunne man samle 10 traktorer dagligt.

I 1960 kunne man læse om en ordre fra Brasilien på traktorer for 8 millioner kroner, hvilket svarede til mere end 500 Bukh D-30. Traktorerne blev udskibet fra Kalundborg.

Modellerne Super 302 og Super 452 blev præsenteret i 1960. De nye modeller var lidt af en sensation, da de var de første traktorer i verden med 100 pct. uafhængige kraftoverføring.

Derudover var 302 og 452 med ny type hydraulik og ny type gearkasse. I begyndelsen blev de gamle modeller D-30 og D-45 fremstillet sideløbende med de nye modeller, indtil 302 og 452 kom i en Standard version i foråret 1961. Hos forhandlerne stod der et antal D-30, der var besværlige at sælge, efter model 302 var kommet på markedet. Disse blev monteret med motorhjelm og instrumentbræt fra 302, så de kom til at ligne den nye model.

Model D-30 kunne dog blandt andet kendes på, at den kun havde en gearstang, hvor model 302 havde to gearstænger. I efteråret 1961 blev 302 og 452 forsynet med en kraftigere motor. Model 302 gik fra 30 til 36 hk og model 452 fra 45 til 55 hk. Hjulgearene i model 302 blev samtidig forstærket. Det blev her også muligt at købe ombytningsmotorer til model 452 og D-45, så disse kunne få større ydelse. Ombytningsmotorerne var motorer af typen 3EV100, der var blevet opgraderet, så de var ligesom en 3G105.

Modelrækken blev udvidet igen i 1963 med modellerne 403 og 554. 403 en handy traktor med den kendte 3-cylindrede motor ydende 43hk og 554 med en nyudviklet 4-cylindret motor ydende 60 hk. Model 403 blev en meget populær traktor, med en enorm sejtrækningsevne i forhold til andre traktorfabrikater af samme størrelse. Der var snak om en ny model på omkring 75hk til efteråret 1963, denne kom dog ikke.

I 1964 blev modelrækken udvidet med model 403 Universal. Dette år var Bukh med 1.066 stk. den fjerdemest solgte traktor i Danmark. Kun overgået af Massey-Ferguson, Fordson og David Brown. Bukh 403 Universal var udviklet til forsvaret, der således havde afsendt en ordre på 60 styk. Model 403 Universal var udført som en slags traktorbil med fører- og passagerkabine.

Kabinen var bygget på Asnæs Karosserifabrik, og havde samme komfort som de samtidige lastbilførerkabiner. Traktorerne var beregnet til transport, snerydning og fejning.

Året efter, i 1965, blev der præsenteret en stortraktor, model 906 og en tandemtraktor samlet af to model 403. Model 906 blev fremstillet som et forsøg i samarbejde med Kragerupgaard. Man indkøbte en traktor af fabrikatet Dutra fra Ungarn. Herefter byggede man en Bukh-motor i, fremstillede en anden motorhjelm og udskiftede instrumenteringen. På den måde, havde man nu en 6-cylindret Bukh-traktor med 4-hjulstræk.

Bukh 906 blev demonstreret flere steder i landet med en 5-furet 16" plov. Ved maskinudstillinger blev den vist frem med en 6-furet plov. Bukh 906 blev kun lavet i ét eksemplar. Tandemtraktoren af to styk 403 blev også kun fremstillet i ét eksemplar. Dette blev solgt til Aggersvold Gods og er siden hugget op. Der er også blevet bygget tandemtraktorer af model 452 og 554. Disse blev fremstillet hos Serup Olesen i Brande.

Fremtidens traktor

Ved sommerens maskinudstillinger i 1966 præsenterede Bukh sit bud på fremtidens traktor. Traktoren var på mellem 70 og 90 hk. Fortøjet var affjedret og styringen foregik ved power Steering. Gearkassen var trinløs mekanisk indenfor to gearområder. Traktorens kobling blev således kun anvendt til igangsætning og standsning. Koblingspedalen havde yderligere den funktion, at hvis den blev trådt helt i bund, så vendte kørselsretningen, så man bakkede. Brændstofpumpen var af fabrikatet CAV ved præsentationen.

Denne blev udskiftet til en Bosch og forsynet med en servoregulator. Servoregulatoren sørgede for at holde motoromdrejningerne konstante, ved at geare ned, hvis motoromdrejningerne faldt og geare op igen, når belastningen var mindre. Traktoren blev fremstillet i ét eksemplar, der kom til Birkendegård. Ifølge tidligere Bukh-ansatte fungerede systemet fint med den mekaniske trinløse gearkasse og servoregulatoren.

Systemet blev dog kaldt tilbage, og traktoren blev forsynet med en almindelig gearkasse. Bukh-traktorerne blev også anvendt til entreprenørmateriel, hvor de blev bygget om til rendegravere, læssemaskiner, gaffeltrucks eller gravemaskiner. Dette foregik bl.a. hos Hydrema i Støvring. Alligevel indgik Bukh et samarbejde med Case i 1966, om at Bukh skulle være forhandler af Case entreprenørmateriel i Danmark. Afdelingen for salg af Case foregik fra en særskilt adresse i Elmegade i Kalundborg. Denne afdeling kom til at hedde Bukh Industrimaskiner. Man håbede, at samarbejdet med Case kunne føre til, at Bukh kunne fabrikere komponenter til Case. Afdelingen i Elmegade lukkede i nytåret 1968/69, da samarbejdet med Case ophørte.

Den 1. maj 1967 trådte en lov i kraft om at alle nye traktorer i Danmark skulle være forsynet med godkendt styrtsikker førerværn.Samme dag præsenterede Bukh 3 nye traktormodeller: Juno, Jupiter og Hercules.

Disse 3 modeller var fra fabrikkens side monteret med godkendt styrtsikkert førerhus. Traktorerne havde plant gulv i førerhuset, hvor man ved de fleste af konkurrenterne stadig sad overskrævs på gearkassen. Kobling og bremser var hydrauliske aktiverede. Fortøjet på Jupiter og Hercules var affjedret. Og Hercules var forsynet med hydraulisk hjælpestyring. Traktorerne var desuden forsynet med en kraftig chassisramme til montering af forskellige redskaber eller frontlæsser. Fremtidens traktor, der var blevet præsenteret i 1966, var tydeligvis en prototype til de tre nye modeller. Den fik for øvrigt farven gul, hvor alle andre serieproducerede traktormodeller hos Bukh var røde.

Traktorerne blev godt modtaget af de danske landmænd. Desværre var der lidt leveringsproblemer fra nogle af underleverandørerne, så de nye modeller blev et par måneder forsinkede. Samtidig faldt det totale traktorsalg i Danmark drastisk. Forsinkelsen blev dog indhentet og Bukhs markedsandel på hjemmemarkedet var stigende. Bukh solgte dog ikke det samme antal traktorer som tidligere, da der i 1967 kun blev solgt 660 traktorer mod et forventet salg på 1.200 stk.

Rygter om stop

Der havde i nogle år været rygter om, at Bukh ville indstille traktorproduktionen. Dette var hver gang blevet dementeret på det kraftigste med ordene om, at det ikke havde hold i virkeligheden. Den sidste gang det blev dementeret var i et brev til medlemmerne af forhandlerforeningen 27. februar 1968. Alligevel skete det.

På den ordinære generalforsamling 29. april 1968 blev det besluttet at stoppe traktorproduktionen. Begrundelsen var, at denne var tabsgivende og salget var svigtende. Der var store eksportvanskeligheder, da flere lande led af valutamangel og landene indenfor fællesmarkedet havde lagt en stor importtold på varer fra lande udenfor fællesmarkedet.

Man havde dog en stigende markedsandel på hjemmemarkedet, hvilket dog ikke var nok til at gøre traktorproduktionen rentabel, da dansk landbrug var i krise og det totale traktorsalg var faldende. For mange kom beslutningen uventet. I nogle aviser kunne man læse, at det muligvis var interne magtkampe mellem Mærsk McKinney Møller og Eilif Andersen, der var skyld i beslutningen. Dette må dog forblive i det uvisse.

I sensommeren 1968 stoppede traktorproduktionen efter omkring 10.000 producerede traktorer i alt. Selvom man var kommet sent i gang med traktorproduktionen var det lykkedes at overhale de udenlandske konkurrenter med udviklingen. Således var de sidste traktormodeller fra Bukh, Juno, Jupiter og Hercules omkring 10 år foran deres tid. Selvom serieproduktionen af traktorerne var ophørt, var det dog ikke helt slut med at se traktorer på fabrikken i Kalundborg.

En del brugte traktorer kom til genopbygning på fabrikken, hvor de blev istandsat med originale reservedele, malet og solgt igen. Ligeledes havde man lovet at opretholde reservedelsforsyningen til traktorerne otte år frem i tiden, som en garanti til de landmænd, der havde valgt at købe en Bukh efter det var meldt ud, at traktorproduktionen ville stoppe.

Relaterede artikler

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.