Fendt opgraderer kraftig på græsprogrammet

Fendt lancerer nyt kompakt butterfly skårlæggersæt, der kan passe på mindre traktorer. Opgraderet rive og ny snittervogn er også på programmet.

Fendt har netop holdt et online pressemøde, hvor koncernen har præsenteret opgraderinger i produktprogrammet til 2022. 

Især Fendts redskaber til grovfoderproduktion får nyheder. En af disse er den nye butterfly skårlægger Fendt Slicer 960, der i kombination med den ligeledes nye Fendt Slicer 310F når over 9,6 meters arbejdsbredde. Sættet er udviklet med henblik på at være let, så det kan også kan kobles på mindre traktorer - blandt andet på Fendts 300 Vario, der yder op til 140 hestekræfter. Alle enhederne får en ny knivbjælke og kommer også i en mindre udgave på 8,6 meters arbejdsbredde.

Fendts græsredskaber kommer i øvrigt til at blive forbedret kraftigt i maleprocessen fra næste år. Redskaberne vil fremover blive malet med to-komponent pulverlakering, hvilket ifølge Fendt skulle give væsentligere bedre holdbarhed på malingen. 

Fendt lancerer til næste også en ny Tigo snittervogn. Navnet er VR og kommer til at placere sig mellem de to nuværende modeller, Tigo PR og XR. VR kommer i to forskellige modeller på 38 og 44 kubikmeter rumindhold.

På riverne kommer Fendt næste år med en ny udgave af sin største rive med fire rotorer. Fendt Former 12545 og 12545Pro får et hydraulisk højdejusterbart chassis, så chaufføren fra kabinen kan sænke riven til under fire meters højde under transportkørsel. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.