Fint besøg hos ny traktorimportør

Argo Tractors besøgte for første gang Agromek og var forbi standen hos den nyslåede importør Helms TMT Centret.

Først McHale, så McCormick. Fremover må det være passende at kalde dig McHelms«.

Jo, humøret var højt, da marketingdirektør Antonio Salvaterra og Marco Pischetola, eksportdirektør, Argo Tractors, lagde vejen forbi Herning i sidste uge.

De besøgte standen hos Helms TMT, der er ny importør og samarbejdspartner for det danske marked, og såvel importør som producent ligger ikke skjul på, at de ser frem til et godt samarbejde.

»Vi har fælles mål og fælles værdier. Vi er begge familieejede virksomheder, så vi ser ens på mange ting. Derfor er jeg ekstremt glad for vores nye samarbejde med hr. Helms,« fortæller Antonio Salvaterra. Eller McHelms, som han så finurlig navngav Christian Helms, indehaver og administrende direktør hos Helms TMT.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.