Fjernstyret bjergged på det danske marked

MI har fået importen af fjernstyrede redskabsbærere fra Energreen.

Maskinhandler Indkøbsringen har fået en ny niche på programmet, nemlig de bæltetrukne og fjernstyrede redskabsbærere fra producenten Energreen.

"Vi vil helst arbejde tæt sammen med producenterne, og Energreen er ved at skifte distributionsstrategi til salg i eget navn, så timingen er helt rigtig", siger direktør for MI, Kristian Jakobsen.

MI var blandt de første til at introducere de bæltetrukne, fjernstyrede redskabsbærere i Danmark og med italienske Energreens program kan MI-forhandlerne dermed tilbyde kunderne et komplet program fra 23 til 75 hestekræfter, nærmere bestemt modellerne RoboMini, RoboGreen evo og RoboMax samt over 20 redskabsløsninger. Maskintypen blev oprindeligt introduceret som en motoriseret bjergged på grund af dens evne til at køre på skrænter med op til 55 graders hældning. Deres første opgaver handlede om at slå græs og grov vegetation, senere blev de indsat i naturpleje med mere grove knusere, og nu anvendes de som terrængående redskabsbærere til alle mulige arbejdsopgaver.

Med Energreens fjernstyring kan operatørerne stå på sikker afstand af opgaverne og styre maskinerne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.