Flash Back til Ford 8210: Let sekser var på en umulig mission

En let traktor med en stærk motor er perfekt i manges øjne, men komponenter og dimensioner skal matche hinanden bare en smule. Sådan var det ikke helt for Fordsn 80'er-model 8210.

Springet var stort imellem den kompakte firecylindrede Ford 7700 med 92 heste og den næste model i rækken, Ford 8700 med seks cylindre og 128 hk.

Derfor opstod Ford 8100, der i grove træk var en Ford 7700 monteret med Fords sekscylindrede industrimotor på 115 hk. Kort tid efter skiftede modellen nummer til 8200, da motoren på 6,6 liter med 110 heste fra de større traktormodeller erstattede industrimotoren.

I 1981 lancerede Ford 10-serien, og modellen 8210 opstod som en videreudvikling af 8200. Nu havde den en moderne opbygning af forenden, som var forberedt til firehjulstræk. Det gav plads til en ny foraksel med centermonteret differentiale og dermed bedre frihøjde og venderadius end forgængeren, skriver Max Madsen i den seneste udgave af TraktorTech. 

Kombinationen af en stærk motor og en let traktorkrop kunne i teorien være perfekt for mange landbrug - men blev det ikke helt.

 Traktor var lang og uhandy til småopgaver og langsom som en snegl på vejen. I bund og grund viste traktoren at være både for stor og for lille, som du kan læse mere om i det nye TraktorTech.


 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.