Flere funktioner og bedre overblik i John Deere applikation

John Deere strømliner navnet på sit digitale styringsredskab og får samtidig data serveret fra nyudviklet app.

John Deere har givet sit digitale styring- og overvågningsredskab Operations Center et nyt udseende, der skal gøre det lettere at bruge den digitale platform. I samme ombæring har Deere omdøbt MyOperations-app'en til smartphones og tablets, så den nu hedder Operations Center Mobile, oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Det nye setup af Operations Center gør brug af fire faner - blandt andet den nye Analyze-fane, som hjælper med at omdanne resultater fra året til næste års beslutninger.

- Vi ved, at nutidens landmænd altid er på farten, hvilket gør appversionen af Operations Center vigtigere end nogensinde før. Det er derfor, at John Deere har forbedret både web- og mobilversionerne, så de ligner hinanden mere og tilsvarende fungerer ens, siger Peter Koch, John Deers Digital Technology Marketing Manager.

John Deere har ligeledes fået hjælp af den tyske virksomhed Solorrow til at udvikle en ny lokationsspecifik app, der gør det let for landmænd at oprette tildelingskort for dosering af kunstgødning og andre opgaver og videresende dem til Operations Center. Derfra kan kortene overføres trådløst til maskinerne

 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.