Ford sejrede i varebilernes titelkamp
Ford Transit Custom er kåret til Årets Varebil i Danmark 2020 blandt seks kandidater.

Ford Transit Custom er Årets Varebil i Danmark 2020. Den stod øverst på sejrsskamlen, da prisuddelingen arrangeret af Danske Motorjournalister for nyligt fandt sted på FDM Sjællandsringen.
Transit Custom blev kåret blandt seks kandidater og opnåede i alt 74 point med 18 point ned til andenpladsen.

Juryen, der bestod af otte danske motorjournalister, lagde blandt andet vægt på Transit Customs hybridvariant, Transit Custom Plug-in Hybrid.

På de følgende pladser i den danske kåring kom VW Transporter T6.1, 56 point, Nisan NV300, 32 point, Toyota Proace City, 29 point, Renault Master Z.E, 23 point og Opel Movano, 11 point.

Transit Customs titel som Årets Varebil i Danmark 2020 følger i kølvandet på dens samlede sejr ved International Van of the Year 2020. Her var det hele Transit Customs hybridlinje, inklusive Transit Custom EcoBlue Hybrid, der blev udpeget som vinder, mens Ford Ranger også vandt International Pick-up Award 2020.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.