Fornemt traktorbesøg i Danmark

Både ny John Deere 8R og Case IH Magnum vises frem i de her dage.

Danmark er i de her dage målet for et eksklusivt besøg fra nogle af årets største traktor-nyheder.

John Deere har for en kort bemærkning kørt en helt ny model 8370R til landet. Den landede forleden og var torsdag med til åbent hus hos Herborg Maskinforretning i Struer-afdelingen.

»Den er kun i Danmark indtil på mandag, hvor den skal videre til Holland. Så vi har været ekstremt heldige«, lyder det fra Martin Kongsgaard, daglig leder i Struer og medejer af Herborg Smede & Maskinforretning.

Case IH’s salgsfolk og forhandlere præsenterer i de næste tre uger den nye Magnum. Forleden var den f.eks. i Vrå hos SD. Kjærsgaard, og mandag kommer den forbi Sørensen & Lynggard, og tirsdag kan den opleves hos Yding Smedie & Maskiner i Horsens.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.