Forsker øjner mere præcisions-udstyr i jorden og i vandet

Stemmen går som en steppebrand.

Fascinationen er stor. Per Frankelius fra Linköpings Universitet er innovationsforsker – og har set nærmere på udviklingen i udstyr til præcisionslandbrug. Fra det første GPS-udstyr til de nyeste sensorer.

Han ser masser af udvikling – og bump under vejen. Han er dog sikker på, at der er nye generationer af teknologier på vej til præcisions-landbruget.

»Vi har set aktører som IBM gå ind. Når de store elefanter hopper ind, så sker der noget. Vi får en langt højere integration mellem de mange forskellige datakilder,« siger han.

Han er blandt de kapaciteter, som i år er trukket frem i forbindelse med svenske Borgebys fokus på præcisionslandbruget.

Han er bl.a. optaget af, at udviklingen vil være langt mere fokuseret på, hvordan jorden egentlig har det – og udstyret vil tale sammen om jordens behov.

»Jeg tror, at vi får øget fokus på jordens sammensætning og biologiske detaljer. Hvordan det går med det organiske materiale, det bør påvirke, hvad vi gør på marken,« siger han.

Smartere vand

Mens vi går en tur udenfor Borgeby Slott i forbindelse med mandagens såkaldte pre event til Borgerby Fältdagard, hvor mange ugers sparsomme regn efterlader desperation hos landmændene, øjner forskeren muligheder, da vi passerer en tilsyneladende helt normal vandingsmaskine.

»Det er jeg meget optaget af for tiden. Jeg tror, at vi kommer til at se en masse løsninger, hvor man måler på jordens behov og så laver et samspil med vandingen. Måske skal du også vande meget mere præcist«, siger han.

Stadig usikkerheder

En af dem, som har været med til præcisionslandbrug i en årrække, er Imke Brochardt, Landwirtschaftskammer Schleswig-Holstein. På 300 hektar forsøgsmarker lavede de et forsøg, som viste, at teknologien stadig har mangler og er svær at få til at lykkes.

»Vi arbejdede meget med variabel tildeling af N i forhold til jorden. Men det var svært at få det til at blive profitabelt i forhold til investeringen«, fortæller hun.

Størst succes var der med præcis såning. Det gav større omkostninger, men forskellen kunne også ses på afgrøderne.

»Det var nok her, hvor vi havde størst succes, men alt i alt blev det ikke en stor succes«.