Forventer førerløs Magnum til salg i Brasilien meget snart

Billeder fra Brasiliens svar på Agromek tyder på en traktor, der får kabine modsat den futuristiske prototype, som Case IH har rejst rundt med.

Når der skal køres lange og monotome omgange på store brasilanske farme, så kan det meget snart ske ved maskinernes egen styring uden nogen traktorpilot.

Case IH viste en ny udgave af Magnum-modellerne fra på Agrishow in Ribeirão Preto for nylig, hvor man havde en udgave med, der var gjort klar til at køre førerløst.

Ifølge det hollandske medie for præcisionslandbrug, Future Farming, så har traktoren samme teknologi til førerløs kørsel, som Case IH tidligere har vist med en prototype uden kabine.

Den nye udgave ligner en helt normal Magnum og fås også med kabine, så man selv kan køre den, når man synes, det vil være smart.

Vi har set billeder af traktoren fra Case IH’s brasilianske facebook-side, hvor Raven ses som samarbejdspartner. At Raven er med i projektet, er langt fra overraskende. Case IH’s ejer CNH Indsutrial har længe samarbejdet med Raven, og havde for nylig den helt store pung fremme med et større milliardbeløb, da man købte sig ind som ny ejer af Raven for at sætte turbo på brugen af Ravens teknologi for førerløs og automatiseret kørsel.  

Se det oprindelige Case IH-koncept uden kabine her:

 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.