Netop i disse dage modtager en nordjyde en ny DeWulf Torro to-rækkers bugseret kartoffeloptager.
Hvis han har andre afgrøder, kan han glæde sig over, at maskinen hurtigt kan indstilles til en række andre afgrøder.
DeWulf, som introducerede maskinen i 2017, slår nemlig på, at maskinen hurtigt kan omstilles mellem en række specialafgrøder.
I sommer blev den første Torro leveret til en dansk kunde via den danske forhandler Yding Smedie & Maskiner.
Torro er bl.a. udstyret med automatisk niveauregulering af pigbåndene og systemet InclinoMaster, der søger for, at indføringen følger terrænet, mens maskinen er vandret.
Afstrygervalser, fingre på pigbånd, pigbånd og sorterbord kan indstilles fra førerhuset.
Sælger for specialmaskiner hos Yding, Søren Trads Møller, betegner maskinen som velkendt teknik i markedet med de vandrette pigbånd og betoner, at den lave faldhøjde for kartoflerne gør den til en skånsom maskine.
»Den kom sent ind på markedet sidste år, så det er først i år, vi for alvor har kunnet tilbyde den. Der har været relativt stor interesse for den. I starten solgte vi kun selvkørende kartoffeloptagere, men det har vist sig, at der også er interesse for det her«, siger han og tilføjer, at den også kan leveres med hjultræk.
Ifølge DeWulf kan optageren trækkes af en mindre traktor på ned til 100 hk.
Faktaboks
DeWulf Torro:
- To rækkers bugseret kartoffeloptager.
- Mindste optager, der føres hos Yding Smedie & Maskiner.
- Kan trækkes af mindre traktor på 100 hk.
Kommentarer